• 19. december 2013
Computerworld.dk

Computerworld er det uundværlige medie for danske it-professionelle. Danmarks største og ældste it-medie leverer nyheder, analyser og interview om teknologi, strategisk it-anvendelse i erhvervslivet og it-branchen.

På redaktionen følger landets skarpeste it-journalister fra tidlig morgen til sen eftermiddag, hvordan markedet, teknologien og de politiske tendenser udvikler sig minut for minut. Troværdighed, aktualitet og faglig dybe er grundlaget for journalistikken på Computerworld.

Alle hverdage leverer Computerworld.dk it-nyhederne, når de sker. Bagefter tilføjer redaktionen ny værdi til historiene og skaber perspektiv gennem kildernes og journalisternes erfaring. Dækningen fortsætter, så længe den har værdi for brugerne.

I de to daglige nyhedsbreve, samles henholdsvis formiddagens og eftermiddagens bedste historier fra Computerworld.dk i et overskueligt og stramt format leveret som e-mail direkte til brugernes indbakke. En række specialnyhedsbreve om it-sikkerhed, kerneteknologi og ledelse gør det muligt at få leveret mere målrettet indhold. Og med Computerworlds nyhedsovervågning og RSS feeds kan brugerne skræddersy leverancerne fra Computerworld.dk

Abonnement på Computerworld:
25 – 30 gange om året – hver anden fredag – modtager Computerworlds abonnenter den gode it-journalistik på print. Alle udgivelser er designet og produceret til at give abonnenterne en særlig oplevelse af historierne både journalistisk og grafisk.

Magasinet er det traditionelle journalistiske produkt med perspektiverende analyser, der gennem faktabokse, tidslinier og illustrationer skaber både overblik og mulighed for fordybelse i de nyheder og tendenser, der præger it-udviklingen i Danmark og globalt.

Sammen med abonnementet på Computerworld Magasinet følger en række abonnementsfordele og særudgivelser:

Særudgivelserne omfatter:


Computerworld Guide –
 Værktøjsjournalistik om tre afgrænsede emner. It-beslutningstagere på alle niveauer bliver klædt på til at vurdere og arbejde videre med specifikke emner.

Computerworld Job –
 stiller skarpt på job-udviklingen i it-Danmark. Magasinet fokuserer på løn, uddannelse, rekruttering, motivation og karriere.

Computerworld It-kursusguiden – It-Danmarks største oversigt over it-kurser. It-kursusguiden udkommer to gange om året.

Computerworld Top 100
 – Det årlige magasin tager udgangspunkt i en omfattende analyse af it-branchen. Vi kårer de bedste inden for branchekategorier, og selvfølgelig den samlet set dygtigste it-virksomhed i Danmark.

Computerworld It-brancheguiden
 – Et enestående værktøj, når der skal findes oplysninger om it-branchens mange selskaber og deres kompetencer. Flere end 1400 it-selskaber opdelt i 25 branchekategorier er inkluderet i det omfattende værk, som udkommer en gang om året.

Computerworlds Årsnummer
 – Årsnummeret beskriver it-årets store begivenheder. Fra samarbejdsaftaler mellem virksomheder, markante it-personer og virksomheder til politiske beslutninger og samfundsbegivenheder der fik betydning for branchen.